
Musikken
Al The Soul Symphonics’ musik er komponeret af Michael Millfield og er bl.a. inspireret af Prince, Quincy Jones, Joe Zawinul og Gino Vannelli. I denne nyskabende konstellation smelter den klassiske musik derfor sammen med jazz, gospel, R&B og funk i et helt nyt udtryk, der skal pirre nysgerrigheden hos store såvel som små.
Teksterne i værkerne skal vække eftertanke og handler derfor om empati og menneskelige værdier. Budskaber, der er mere relevante end nogensinde, og som vi håber, voksne og børn vil reflektere over og tage med sig videre ud i livet.
Bagmanden
Igennem sine 33 år som professionel trompetist er Michael Millfields passion for at arrangere, komponere, indspille, turnere og optræde blevet gradvist stærkere. Hans passion er nu mundet ud i dette ambitiøse projekt, som han er ophavsmanden bag – både musikalsk og konceptmæssigt.
Michael har spillet 1. trompet i Danmarks Underholdningsorkesters rytmiske produktioner, DR Bigband og har desuden spillet med adskillige store (internationale) navne, (RAYE, Gino Vannelli, Prince) medvirket i utallige tv-shows og på en sand flodbølge af albums – heriblandt hans egne.
Se flere referencer her og hør Michael fortælle om The Soul Symphonics nedenfor.
Baggrundsfoto: AI genereret

