top of page
The Soul Symphonics

Bevæggrund og idé

​

Hvordan ville vi skabe musik, hvis verden begyndte forfra efter krig, krise eller epidemi?

Hvis mennesker uden varsel havde levet isoleret under jorden i årevis og pludselig igen stod i dagslys, ville vi næppe starte med at sortere hinanden efter religion, genre, baggrund eller identitet.

Alle ville komme op med tøj i laser. Nogle i arbejdstøj, andre i det, der engang var smoking. Ikke som et stilvalg – men som et vidnesbyrd om overlevelse. I det øjeblik ville spørgsmålet ikke være, hvem vi var, men hvad vi er,

og vi ville ligne en ægte version af en Mad Max film eller et selskab på vej til Burning Man festival.

A new beginning of Life
The Soul Symphonics – Danmarks rytmiske symfoniorkesteroplevelse – er en nyskabende koncert i lyd og billeder, hvor Michael Millfield skaber en intens og sanselig koncertoplevelse, og inviterer publikum med på en følelsesmæssig rejse fra sårbarhed, sorg og uro, til empati, håb og euforisk glæde. En sanselig fortælling, der spejler en verden i forandring og undersøger, hvordan fællesskab og ansvaret for forandring til det gode begynder i det enkelte menneske.

 

Musikken er komponeret og arrangeret af Michael Millfield med inspiration fra Prince, Quincy Jones, RAYE,
Joe Zawinul og Gino Vannelli, og indeholder elementer af klassisk, jazz, gospel, R&B, Soul og funk, suppleret med tekster der har fokus på empati og menneskelige værdier.

The Soul Symphonics fremføres af symfoniorkester og tilføres et gospelkor, en funky rytmegruppe, leadvokalister samt Michael Millfield som trompetsolist.

Her får musikere i verdensklasse plads til at træde frem, vise deres fulde kvalitet og bidrage med deres personlige sound og charme. Koncertoplevelsen udvides yderligere visuelt gennem synkroniserede filmsekvenser, hvor musikerne fremhæves ved at spille med sig selv i andre rum og stemninger, og gennem forprogrammeret lys og kameraføring føres tættere på publikum via storskærmen.


Publikum vil opleve en groovy symfonikoncert med  mulighed for at deltage interaktivt ved at uploade deres egne stemningsbilleder der underbygger sorg, glæde eller empati , og på sigt - at vælge en gæstesolist der optræder live-on-screen.

 

Vores ambition er at tiltrække et bredere publikum til såvel den klassiske som den rytmiske musik.
Vi ønsker at udbrede kendskabet til musik som talerør, ved at spille på tværs af forventningerne, på et højt professionelt niveau og gerne på utraditionelle spillesteder i samarbejde med virksomheder.

Michael Millfield & THE SOUL SYMPHONICS Featuring Frederikke Vedel & Mori Koichiro
Michael Millfield & THE SOUL SYMPHONICS Featuring Frederikke Vedel: AT LEAST BE FRIENDS

+45 4050 8900

©2021 Millfield Productions

bottom of page